Essay/Term paper: Martha christensen

Essay, term paper, research paper:  Biography

Martha Christensen

Om forfatteren og forfatterskabet

I min dansk opgave, har jeg valgt at skrive om Martha Christensen da
hendes mÂde at se tingende p fascinerer mig. Jeg har lÊst nÊsten alle
af hendes b¯ger, s jeg har derved dannet mig et klart indtryk af
hende, som person, men sandelig ogs som forfatter.

"Jeg er noget af det mindst offentlige, man kan tÊnke sig"(1), siger
Martha Christensen (f¯dt 1926) om sig selv i et interview. I en anden
avissamtale ytrer hun: "Jeg er tit s usikker, en sag har jo flere
sider."(2) Journalisten tilf¯jer om den interviewede, at "hun siger
alting meget stille - og med meget lange pauser."(3)
Martha Christensen er virkelig et beskedent, selvudslettende
menneske, der ikke har det godt med at komme frem i rampelyset. Hun er
af en stille eksistens, som de fleste af de mennesker hun skildrer i
sine b¯ger. Hun f¯ler, at hun h¯rer til i den almindelige hverdag,
hvor ogs hendes roman- og novellepersoner befinder sig.
"Der er nok af andre forfattere til at skrive om de unge, de smukke
og de rige",(4) mener Martha Christensen. Samtidig er det
hendes
overbevisning, at jo h¯jere man kommer op i samfundslagene, jo mere
skjules eller bortforklares de f¯lelser og problemer mennersker har.
De personer, som virkelig er trÊngt, ogs socialt, viser tydeligst,
hvad de tÊnker og f¯ler. Bl.a. derfor skildrer Martha Christensen sÂ
ofte anonyme sm hverdagsmennesker, der er kommet i klemme, lÂst fast
eller trÊngt op i en krog. Deres handlemÂde kan have bragt dem i den
pinagtige situation. Men det kan sandelig ogs vÊre omgivelserne, der
overser, isolerer, fejlbehandler eller ligefrem mishandler disse
mennesker.
Omgivelserne er et vidt begreb. Hos Martha Christensen kan det vÊre
familien, bekendtskabskredsen, arbejdsfÊllerne, boligkvarteret, men
det kan ogs vÊre skolen, socialkontoret, b¯rne- eller ungdomshjemmet.
Mange af Martha Christensens b¯ger foregÂr p institutioner og handler
om systemet og den enkelte - ofte under systemets pres.
Hos Martha Christensen er der et tÊt samspil mellem den enkeltes og
omgivelsernes adfÊrd. Der er tale om et sammensat forhold; en gensidig
pÂvirkning, der danner et skÊbnem¯nster. "Det psykiske drama er for
mig selve den gnist, der g¯r romanen til en roman"(5), udtaler hun i
endnu et interview, i en avisartikel.
I hendes forfatterskab er skyld og ansvar ikke s let at placere. De
bedste hensigter kan have skÊbnesvangerer f¯lger. Det er f.ex.
tilfÊldet i romanen Manden som ville ingen ondt, 1989. Den
midelaldrende socialrÂdgiver Daniel, romanens hovedperson, er bl¯d og
eftergivende. Ogs overfor sin afstumpede klient, Joakim. Denne
udnytter Daniels godhed groft, terroriserer ham, s Daniels tilvÊrelse
gÂr i opl¯sning. SocialrÂdgiveren ender med i desperation at lade sig
dirigere af sin hÊvntrang - andre kommer ham i fork¯bet p det
makabre punkt. Daniel handler her stik imod sine egne idealer. Den
handlingsladede, spÊndende bog rejser faktisk sp¯rgsmÂlet, om
venlighed og forstÂelse kan vÊre udtryk for holdningsl¯shed og pladder
humanisme. Har godheden rimelige grÊnser ?
Mennesker g¯r tit hinanden ondt uden at ville det. "SÂ mange har sÂ
svÊrt ved at omgÂs hinanden, bruge hinanden"(6), konstaterer hun i et
interview. Hun viser gang p gang, at vi har svÊrt ved at overskue de
situationer, vi havner i, med eller uden vor gode vilje. TilvÊrelsen
er en kompliceret sag. SÂdan tÊnker hovedpersonen i hendes debutroman,
VÊr god ved Remond, 1962, ved at se tilbage p sit hidtidige liv:
"Alle disse trÂde man knyttede i flÊng. Ingen kunne ane, hvornÂr og
med hvilken smerte de ville brydes. Det var livets hÂrde vilkÂr at
man var afmÊgtig over for det, man satte igang."



Martha Christensen er vokset op p landet, hendes far var smed i
landsbyen Holsted. Hun tÊnkte p at blive lÊrer eller bibliotikar, men
endte med at uddanne sig som fritidspÊdagog. I en menneskealder (1952-
1986) arbejdede hun p et fritidshjem i Odense, indtil hun som 60 Ârig
tog sin afsked. Hun fremhÊver selv at arbejdet har givet hende stof og
erfarringsgrundlag for b¯gerne.
Hun skriver da ogs tit om b¯rn og unge, isÊr om dem, der af en
eller anden grund bliver outsidere. Hun kredser i sine b¯ger om unges
opvÊkst, deres forhold til familien, institutioner, omgivelserne. Om
magtforholdet ml. unge indbyrdes og ml. generationerne. Om forskellige
slags opdragelse og konsekvenser deraf. Oplevelserne i de f¯rste
barndomsÂr er altafg¯rende for den senere voksentilvÊrelse, mener hun,
og viser det i sine b¯ger. Navnlig tydeligg¯r hun, hvad mangel pÂ
kÊrlighed og opmÊrksomhed fra forÊldrenes side kommer til at medf¯re
for deres b¯rn - hele livet igennem.
H¯vdingeb¯rn, 1991, hedder Martha Christensen hidtil seneste bog. En
omfattende slÊgtsroman, der strÊkker sig over 40 Âr, op til nutiden.
Bogen belyser den enorme indflydelse, opvÊkst og opdragelse har pÂ
b¯rn; en indflydelse p godt og ondt. "H¯vdingen" kaldes for faderen,
der er alene med sine 6 b¯rn. Han er en bÂde streng og kÊrlig
opdrager; s¯ger indflydelse, bÂde i det lokale landsogn og i hjemmet.
B¯rnene er under pres; de m enten f¯lge ham helt, eller vÊre imod
ham. Fadderen krÊver absolute afg¯relser og holdninger.
Martha Christensen fortÊller tit om unge med handicaps, hÊmninger,
blokeringer. "Det er min pÊdagogsygdom at nÊre forkÊrlighed for de
forkerte"(7), erklÊrer hun. Forkertheden kan vÊre et anlÊg hos barnet
og den unge. Eller den kan fremkaldes ved omgivelsernes f¯lelseskulde.
Ved manglen p forstÂelse eller afvisning, forf¯lgelse af dem, der er
anderledes og derfor svage, udsatte.
Det var f¯rst i 1970erne, der for alvor kom gang i Martha
Christensens forfatterskab. I de sidste tiÂr er det blevet til en bog
hvert eller hvertandet Âr. Hun debuterede forholdsvis sent, med
romanen VÊr god mod Remond, 1962. Den handler om en Ândssvag drengs
svÊre vilkÂr under opvÊksten. F¯rst hos moderen og siden p en insti-
tution. To gange ber¯ves han det menneske, som han helt og fuldt knyt-
ter sig til - uden at de pÂgÊldende har villet det. "Man havde gjort
ham fortrÊd. Af kÊrlighed og god vilje." SÂ svÊrt kan livet vÊre at
overskue og forst sig pÂ. Remonds oplevelse af hÊndelserne s¯ger
forfatteren at gengive i ganske korte, enkle sÊtninger - udtryk for et
begrÊnset synsfelt, og en sl¯ret forstÂelse, hentet frem med stort
besvÊr.
Marthe Christensen havde dog f¯r den tid fors¯gt sig med bÂde digte
og romaner, men uden st¯rre held. Roman-manuskripterne havde hun fÂet
retur fra forlagene. Sit egentlige gennembrud fik hun med romanen
Vores egen Irene, 1976. Titlen fortÊller hvordan familien betragter
den unge fraskilte datter, der er enlig mor. Nemlig kÊrligt - som sin
ejendom. Faderen, moderen og den invalide lillebror lÊgger beslag pÂ
hende, omklamrer hende med en krÊvende og klÊbende kÊrlighed, der g¯r
det umuligt for hende at leve sit eget liv. Hendes, og familiens gen-
sidige hensyntagen fastlÂser.
Efter den tid kom Martha Christensens b¯ger i temmelig store oplag;
de blev efterspurgt hos boghandlerne og p bibliotekerne. Det f¯rste
forfatterlegat fik hun i 1977. Siden er hun mange gange blevet
prisbel¯nnet. Den helt store succes kom med romanen om et Êgteskab:
Dansen med Regitze, 1987. Den noget vege og tilbageholdende pensionist
Karl Aage tÊnker tilbage p sit 40 Âr lange samliv med den viljestÊrke
og livsglade Regitze. Deres fÊlles tilvÊrelse har vÊret stormfuld,
bevÊget - og tryg. Det sÂkaldte almindelige liv viser sig at have et
ualmindeligt, rigt indhold. Bevidstheden om Regitzes snarlige d¯d
frig¯r Êgtemandens str¯m af erindringer. Livets overvÊldende rigdom
melder sig med d¯dsvisheden. Ogs Regitze vil holde fast ved livet sÂ
lÊnge som muligt uden at lyve for sig selv eller for andre om hvad der
venter hende. LivsglÊden lader sig ikke udrydde. Dansen med Regitze er
ikke bragt til oph¯r.
Kaspar Rostrups filmatisering af bogen, 1989, bidrog yderligere til
at skabe opmÊrksomhed omkring romanen. BÂde ord- og billedberetningen
om Regitze er blevet prisbel¯nnet ved flere lejlligheder.

I alt er det for Martha Christensens vedkommende forel¯big blevet til
14 romaner og 2 novellesamlinger. Den ulige fordeling p de to fortÊl-
lertyper viser at forfatteren har det bedst med fordybelsen i et
skÊbnem¯nster og med bredden i milj¯skildringen. Det sammensatte i
menneskers indbyrdes forhold, kan og vil hun sjÊldent belyse i
novellens korte form.

Martha Christensens romaner ligner novellerne derved, at de er
realistiske; de er virkelighedstro og genkendelige skildringer i et
enkelt sprog af nutidige situationer og problemer, der bÂde har med
samfundet og sindet at g¯re. Personernes problemer tÂrner sig op og
bliver til kriser, konflikter, der driver personerne ud i ekstreme
positioner. De involverede tvinges ud i afg¯rende opg¯r med sig selv,
og med deres omverden. Ofte opgiver personerne dog at g¯re noget ved
det som truer og knuger dem. Men det g¯r blot deres forhold endnu
utÂleligere.
Martha g¯r gerne temmelig svage og eftergivende personer til sine
hovedfigurer.































En fridag til fru Larsen

Indledning :

En fridag til fru Larsen af Martha Christensen er en socialrealistisk
bog. Bogen indeholder mange af de emner, vi har arbejdet med i 1.Y.
Blandt andet : Kommunikation, fremmedg¯relse og k¯nsroller. Det var
'en grund til at jeg valgte Martha Christensen, en anden grund var, at
min mor er f¯dt og opvokset i Holsted, det gjorde det bare mere spÊnd-
ende. Martha Christensen blev f¯dt i 1926. Hun er datter af
smedemester Anders og Johanne Christensen, som min mor har kendt da
hun var lille.














Handlingen foregÂr som et flash-back fra hun bliver ringet op pÂ
fabrikken, til det sted hvor hun skal hen, der f¯rst bliver opklaret
p de sidste sider.
































Evelyn Larsens barndom :

Hjemmet er et middelklasse hjem, hvor faderen er beskrevet som en h¯j,
fjern mand, moderen er hjemmegÂende. Hun har to s¯stre, Karen og Vivi.
Ret tideligt gÂr det op for Evelyn, at hun er anderledes. Hun bliver
drillet i skolen og i fritiden med, at hun er dum og tyk. Selv moderen
behandler hende anderledes. Hun fortÊller, at Karen ligner hende, og
Vivi ligner faderen, men hvem Evelyn ligner, ved hun ikke. Dog siger
hun et sted i bogen, at Evelyn er lige s god som de andre.
Evelyn er fuldstÊndig underlagt familiens livsvÊrdier og normer. Et
barn, der vokser op i disse omgivelser vil efterhÂnden f¯le sig s dum
som de andre siger hun er. Hun fÂr ikke dannet sin egen identitet men
lever efter de andres normer. Det skaber en usikkerhed og en lÊngsel
efter at blive holdt af for sin egen skyld, man f¯ler heller ikke at
hun fÂr tryghed, eller den kÊrlighed 'en s f¯lsom pige som Evelyn er.
Det er noget, der f¯lger hende som voksen. Alligevel ved Evelyn selv
inderst inde, at hun ikke er s dum, som de andre pÂstÂr hun er.



Evelyns ungdom :

Som ung pige kommer hun p fabrik, og fÂr sit eget vÊrelse ude i byen.
Da hun en aften, i biografen, m¯der en ung soldat, som er s¯d og rar
ved hende, tager hun ham med hjem p sit vÊrelse. Fordi han er sÂ
venlig, gÂr hun i seng med ham. Hun s ham aldrig siden. Det viser den
lÊngsel efter kÊrlighed, som hun har.
Hun er ikke dum, men meget naiv. Havde hun fÂet kÊrlighed og st¯tte,
fra familien, da hun var barn, havde hun haft mere tro p sig selv og
mere selvtillid.
Den f¯rste gang hun pr¯ver at g¯re opr¯r mod familien, er da hun
finder ud af, at hun er blevet gravid med soldaten. I lang tid
fors¯ger hun at fortÊlle det, men Karens laboratorium og Vivis semina-
rium, er altid det snakken gÂr om. Da hun endelig fÂr det sagt, bryder
balladen l¯s. De g¯r alt, for at hun skal f en abort. For f¯rste gang
stÂr Evelyn fast, ligemeget hvor ihÊrdigt de fors¯ger, at f hende
overtalt. De bruger gode, rare, og s¯de ord. De bruger grimme ord.
Evelyn stÂr fast ved sit.



Evelyns voksne tilvÊrelse :

Manden, som hun kalder ham i sine tanker, er arbejder. De bpr sammen
og han er meget stolt af Evelyns s¯n, Jimmy. Alt hvad Jimmy laver,
viser han stolt frem for sine kammerater. Men hendes familie fÂr ogsÂ
ham, til at f¯le sig usikker og til sidst h¯rer forbindelsen op.


Hendes tanker fortÊller ikke om den store kÊrlighed til manden, men om
en kvinde, der har fundet tryghed og st¯tte hos en mand. Der er et
tydeligt k¯nsrollem¯nster i deres forhold. Han skal have sine
frikadeller, avisen, ¯llen og lov til at sove middagss¯vn om s¯ndagen.







Jimmy :



Evlyns barndom bliver i lÊngden skyld i Jimmys opvÊkst. Hun er under-
lagt autoriteterne, som kommer ind i hendes liv. Jimmy er en god og
kÊrlig dreng, i hans barndom. SkrÂplanet starter, da han er begyndt i
skole. Da hans lÊrer kommer p bes¯g og vil have Jimmy i en sÊrklasse,
da det kniber ham at lÊse. Ordet retaderet bliver brugt, ellers er han
sÂdan en god og medg¯rlig dreng, siger lÊreren, men de mange
fors¯mmelser kan vÊre skylden. Manden og Evelyn griber med det samme
den undskyldning : Det er lejligheden, den er fugtig og han har lidt
meget af mellem¯rebetÊndelse.
LÊrerens bes¯g, og Jimmys flytning i en sÊrklasse, bliver begyndelsen
til Jimmys endeligt.
Da han bliver drillet p skolen, bliver han adfÊrdsvanskelig. P et
m¯de med skoleinspekt¯ren og lÊrerne, er Evelyn helt lammet og t¯r
ikke sige noget. De vil jo kun hjÊlpe os, siger hun. Autoriteterne
skrÊmmer hende til at sende Jimmy p et hjem. Alle er s rare, mener
hun, hendes tro p sit eget vÊrd, g¯r at Jimmy bliver sendt fra det
ene hjem til det andet. NÂr han endelig er hjemme, er han mere vanske-
ligere end f¯r.



Den eneste gang, hvor fru Larsen m¯der menneskelighed, er en af de fÂ
gange hvor Jimmy er hjemme, det er i form af en personlig rÂdgiver,
ved navn : A. Duncker.
Selv efter at Jimmy har stjÂlet 100 kr. p fritidshjemmet, bakker han
dem begge op. Overfor de andre b¯rn, er han stemplet. Han har vÊret pÂ
b¯rnehjem. Og b¯rn kan vÊre grusomme mod hinanden.
Da hun finder en lommekniv, som Jimmy har stjÂlet, siger hun intet,
men smider den vÊk. EfterhÂnden finder hun flere ting, som han har
taget, og hun s¯ger hjÊlp hos Duncker, men han er rejst.


SÂ begynder det hele forfra med m¯der med psykologer og social-
rÂdgivere. Det ene hjem efter det andet, enkelte ophold hjemme for
hver gang er han mere vanskelig.
Evelyn bes¯ger ham trofast p de hjem, han er pÂ. Andre forÊldre,
som hun taler med p hjemmene, fatter ikke, at hun firvilligt er gÂet
med til at sende ham p hjemmene. De fleste er tvangsfjernet. Hun
stoler p psykologerne, socialrÂdgiverne og andre af autoriteterne.
Jeg vil tro, at mange af dem har nydt, at der var en, de havde magt
over og kunne handle med etfer forgodtbefindelse.


Frk. Lund, en ny socialrÂdgiver, s¯rger for at de fÂr telefon og en
ny lejlighed. Det bliver ingen lykke, telfonen bliver en fjende, nÂr
den ringer er det altid noget med Jimmys opf¯rsel.


Da den en dag ringer, er det s¯steren Karen, der fortÊller, at
faderen er d¯d. TÊnk at nogen af familien kunne finde p at henvende
sig til hende efter s mange Âr. Ved begravelsen er de alle fremmede,
og hun f¯ler ingenting.




Den nye lejlighed fjerner dem ogs fra deres venner, de fÂr ingen
bes¯g mere. Da manden bliver fyret, forandres hendes trygge, stabile
mand sig. Han begynder at drikke.


Tredie gang hun laver sit eget opr¯r, sker da Jimmy og en kammerat
flygter fra ungdomshjemmet. Denne gang ringer hun ikke, som hun f¯r
har gjort, nÂr han var flygtet. Selv da betjentene ringer pÂ, indr¯m-
mer hun ikke noget, men da sidder Jimmy og kammeraten allerede i poli-
tibilen.


De sidste tilbageblik foregÂr p det hospital, hvor taxaen har k¯rt
hende hen. Hun skal identificere Jimmy, som er blevet drÊbt, efter at
have k¯rt galt i en stjÂlet bil.


Nu har hun ikke lÊngere brug for at samle p venlige ord, og frygter
ikke mere "de andre".


Hvordan hendes liv bliver efter Jimmys d¯d, kan man kun gisne om.
Personlig tror jeg, at hun vil fortsÊtte p fabrikken og leve videre
som en robot. Hun har ikke mere brug for systemet til Jimmy og alle de
"s¯de og rare hjÊlpere".



































Konlusion :



Bogen greb mig meget dybt, den kan foreg i 1950- eller 1990'erne,
nÂr man f¯rst har haft sÂdan en barndom, og er lidt anderledes, som
fru Larsen. Hun tror tillidsfuldt p systemet, og hun tror naivt p at
alle vil dem deres bedste, S‰ SKAL DET G‰ GALT. At det blev Jimmy der
mÂtte lide under det, er desvÊrre nok en hverdags historie, hvor et
barn m flytte fra det ene b¯rnehjem til det andet

Martha Christensen rammer DYBT ind i hjertet, p lÊseren.

Mens jeg lÊste bogen, greb jeg mange gange mig selv i at sige : SÂ
g¯r dog noget, fru Larsen.

Martha Christensen forstÂr, at skrive om de oversete i livet, der
stÂr magtesl¯se overfor omverdenen, og for samfundets indgriben i
forskellige familier.

Man kan mÊrke at hun holder af sine hovedpersoner.





























































Kilde oversigt :



1. Avisen : Politiken

2. Avisen : Politiken

3. Avisen : Politiken

4. Avisen : Politiken

5. Avisen : Politiken

6. Avisen : Politiken

7. Avisen : Politiken